denmark     united-kingdom

Hvad kan STRANGESKRIVER CONSULTING

YDELSER

Teknisk rådgivning

Foruden de andre afgrænsede ydelser, kan jeg bistå med rådgivning i mange forskellige typer sager, herunder:

  • Køb af vindmøller
  • Salg af vindmøller
  • Ombygning af vindmøller
  • Drift af vindmøller
  • Diverse spørgsmål angående vindmøller

Bistand i forsikringssager

En kaskoforsikring på en vindmølle dækker pludselige og uforudsete skader på vindmøllens komponenter. Der er dog mindre forskelle i dækningerne fra de forskellige forsikringsselskaber, og det kan være svært for vindmølleejere at vurdere, om en skade er dækket af forsikringen eller ej.

Endvidere er det vigtigt, ved en skade, at finde ud af årsagen til skaden og skadesforløbet, idet dette kan være af betydning for dækning af omkostninger til reparation.

Min bistand kan være telefonisk rådgivning og/eller besigtigelse af skadede dele sammen med forsikringsselskabets taksator.

Filterundersøgelser

Undersøgelse af brugte oliefiltre fra vindmøllers gearoliesystem er en ydelse, jeg har udviklet i min tid i Danmarks Vindmølleforening. Jeg har, siden jeg startede med dette, undersøgt mere end 2.000 oliefiltre.

De fleste skader på gearkasser er opslidning af lejerne i gearet. Dette sker typisk over et antal år – fra det begynder indtil sliddet er så stort, at gearet må nedtages for renovering.

I slidprocessen produceres relativt store metalpartikler, som samler sig i oliefilteret. Ved adskillelse og undersøgelse af filteret, kan antallet, størrelsen og faconen på partiklerne sige meget om, hvor fremskreden sliddet er.

Ved fortsatte undersøgelser kan man således bestemme, hvornår det er bedst at udskifte gearet inden det havarerer helt og at arbejdet med udskiftningen kan planlægges optimalt. Man har således tid til at finde den bedste løsning og planlægge med minimal nedetid.

Havarianalyser

Skader på vindmøller er meget forskellige. Jeg plejer at sige: ”Vindmøllerne bliver ved med at finde på nye måder at havarere på”. Dette er helt naturligt, idet møllerne bliver ældre og vi ser flere slidskader og udmattelsesskader. Men også på nyere møller ser vi nye typer af skader. Typisk bliver nye møller først færdigudviklet efter nogle år i drift, idet der viser sig børnesygdomme, som skal løses med diverse retrofitprojekter.

Når der sker usædvanlige og komplicerede skader, er det vigtigt at klarlægge årsagen, således at ansvaret kan findes, og der kan tages skridt til at hindre gentagelse. En havarianalyse involverer besigtigelse af vindmøllens dele, og der opsættes en teori om skadens opståen. Alle observationer ved besigtigelsen skal passe ind i denne teori.

Ved større skader og brand i nacellen eller de elektriske dele, kan det være svært at finde den underliggende årsag, men som regel findes årsager.

Tillægscertifikater (jf. BEK 1773)

Ifølge Bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v. nr. 1773 kan vindmøller flyttes fra en placering, og opstilles på ny placering, eller en vindmølle kan ombygges med nye komponenter. Såfremt en ombygning af en vindmølle medfører ændringer i møllens driftsmæssige sikkerhed eller strukturelle sikkerhed, skal der foretages en vurdering af ombygningen af en godkendt instans, og der skal udstedes et tillægscertifikat til den pågældende vindmølle.

Typiske ombygninger er:

  • ​Udskiftning af møllens styresystem til et andet fabrikat. Dette medfører ændringer i møllens driftsmæssige sikkerhed.
  • ·Montering af en nacelle af andet fabrikat på et eksisterende tårn. Her indsættes et overgangsstykke mellem tårnet og nacelle for at kun montere nacellen. Dette medfører en ændring i møllens strukturelle sikkerhed.

Jeg er af Energistyrelsen godkendt til at udstede Tillægscertifikater efter BEK 1773.

Foredrag/kurser

Jeg har afholdt foredrag om vindmølleteknik og vindmølledrift i mange forskellige fora. Det kan være for teknisk interesserede på alle planer.

Jeg har afholdt kurser i inspektion af gearkasser, endoskopundersøgelse af gearkasse samt kobling på højspændingsanlæg på vindmøller.

Kontakt mig

Har du yderligere spørgsmål?

Fandt du ikke information om det du søgte på vores hjemmeside, eller ønsker du yderligere oplysninger? 

Vi besvarer dem gerne. Udfyld vores kontaktformular og vi vil derefter tage kontakt til dig og bruge vores mange års erfaring til at hjælpe dig videre.


Vi glæder os til at hjælpe dig!

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.​​

Felter markeret med * skal udfyldes.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmaoplysninger

Strange Skriver Consulting ApS

Gl. Feggesundvej 134, 7742 Vesløs

Har du nogle spørgsmål?

Telefon: 21424670

E-mail: ​info@ssconsulting.dk

CVR: 42758027

Udfyld vores formular

Sidder du med en konkret opgave, hvor du kan bruge vores erfaring, så kontakt os via formularen her.